Lis Sørensen har klaret skærene smukkere
end de fleste andre af 80'ernes kvindelige koryfæer. Hun leger hverken ung
eller udbrændt, men hviler i sig selv og et publikum, der ikke flytter sig, men
til gengæld altid er der. (Torben Bille, Information)
…en af landets skarpeste og mest
nærværende sangerinder - og så sådan cirka 21 sange fra den suverænt stærkeste
ende af hendes repertoire? Altså i store træk særdeles velprøvede ting -
"bare" serveret så forrygende, på en og samme tid tændt og behagelig
afslappet, at der bliver levnet luft og rum til at kæle for snart sagt hver
eneste detalje i hver eneste sang.
(Ove Nørhave,
Nordjyske Stiftstidende)
På
fjerde årti stråler Lis Sørensen klart og stærkt – og hører vedblivende til
blandt vort lille lands største sangerinder. Hun formår igen og igen at fylde
koncertstederne med begejstrede tilhørere. I 2009 blev det til mere end 50
koncerter landet over og et salg på 70.000 af albummet ”De aller største
sange.” Duetter med såvel Ufo Yepha som Basim er tydelige tegn på, at Lis
Sørensen også er en eftertragtet samarbejdspartner hos den nye generation af
danske musikere.
Den
8. april åbner Lis Sørensen en stor Danmarks-turne - denne gang i eksklusivt
selskab med ”Det Store Orkester”, der ikke bare tæller hendes faste band men
også præsenterer hele seks strygere på scenen.
Enhver
der har set Lis Sørensen live de seneste år, har oplevet hvordan hun
efterhånden har skabt sin helt egen niche på den danske scene. Lis Sørensen er
simpelthen i sit livs form og formår aften efter aften, sammen med sit stærke
og velspillende band, at give nyt liv til de mange markante sange fra en lang
karriere. Det er ikke tilfældigt at netop Lis Sørensen har fået tilnavnet ”Hjertets sangerinde”.Den store stemme når det yderste af spillestedet og gør indtryk
på enhver der lytter - og direkte fra hjertet synger
hun den perlerække af nye og gamle klassikere, der er kernen i hendes
koncerter: ” Mine øjne de skal se, Stille før storm, Verden er i farver,
Tæt på ækvator, Fuld af nattens stjerner, Indtil dig igen…
The
Band: Jette Schandorf: bas, Poul Halberg: guitar, Jonas Krag: guitar, Jan
Sivertsen: cajon og Klaus Menzer: percussion – i foråret 2010 suppleret med
seks suveræne strygere!