ItaloBrothers

Med hits som ”Stamp On The Ground…JUMP! JUMP! JUMP! JUMP!” og ”Love is on fire” vælter ItaloBrothers alle teltscener!

 
Det hele startede i 2005, da det tyske producer team Zacharias Adrian og Mathias Metten følte, at de måtte gøre noget ved deres passion for musikken. Så efter 2 års hårdt arbejde i hands-up Italo-style, dannede de gruppen, som de, nok ikke overraskende, valgte at kalde ItaloBrothers.
ItaloBrothers live er med den helt igennem fantastiske vokal Mathias Metten, der om nogen kan sætte gang i en fest med hit på hit gennem hele showet.

 

ItaloBrothers slog for alvor igennem i 2007 hvor de udgav megahittet ‘Colours of the Rainbow’, et nummer som toppede stort set alle hitlister. Kort herefter smed de ‘Moonlight Shadow’ på gaden, et remake af Mike Oldfield klassikeren tilbage fra 1983, dette remake nåede ligeledes stor anerkendelse på dansegulve over hele Europa. I 2009 releasede de så monsterhittet ‘Stamp On The Ground’, som med sine 150 bpm, flår dansegulvene op alle vegne. Den er røget nr. 1 på flere charts, også på div. Radiocharts som det suverænt mest ønskede nummer fra lytterne. Hittet har pt. 60 mill. views på youtube.

ItaloBrothers har siden da udgivet en række store hits, og for de største har de modtaget flere guldplader!

 
Snyd ikke jer selv for en aften spækket med kæmpe hits. ItaloBrothers spiller op til den vildeste fest!