Michael Falch i Det KGL. Teater

Det glæder os at meddele, at Michael Falch i kølvandet på en netop overstået og fuldstændig udsolgt soloturné giver en akustisk solokoncert i Det Kongelige Teater den 24. februar næste år.

Falch Det KGL Teater 2019, Tak for tur 11

INTIM OG AKUSTISK SOLO KONCERT

Michael Falch tager igen ene mand på en af sine intime, akustiske soloturnéer, og i sin jagt på nye indtryk giver han den 24. februar 2019 for første gang koncert på selveste Det Kongelige Teater.

Den 61-årlige Michael Falch har gennem årene udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje i dansk rock ved konstant at variere sit kunstneriske udtryk. Falch har altid haft et meget trofast publikum, og en del danskere genopdagede ham nok i 2017-udgaven af seersuccesen Toppen af Poppen. Han udsendte for nylig sine ungdomserindringer, ‘Til grænsen’, og her i foråret 2018 er han på en totalt udsolgt solotur.

Efter en elektrisk festivalsommer 2018, der bliver hans mest omfattende tour siden MALURT, vælger Falchen så igen at variere sit udtryk i 2019 med en række af de solooptrædender, der gennem 20 år er blevet berømmede for deres vekslen mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet.

En stribe af hans sange er i tidens løb blevet en del af den store danske sangskat – Mød mig i Mørket, I et land uden høje Bjerge, Superlove, Ud af Mørket og Den Eneste i Verden.
Hr. Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og han demonstrerer igen og igen, at han også ene mand kan få enhver sal til at grine og græde, synge og gynge.
Nu gælder det så nationalscenen.