Djämes Braun

Djämes Braun er indbegrebet af fest og positive vibes, og består af produceren & sangskriveren Pilfinger. Der findes ikke en festival i Danmark der ikke er blevet lagt ned siden Djämes Braun vandt P3’s KarrieKanonen i 2012. Med over 1500 shows i bogen, alle de største scener på festivalerne findes der efter sigende heller ikke en natklub eller et gymnasium som Djämes Braun ikke har optrådt på.

Albummet “Modgift” fra 2015 gjorde for alvor Djämes Braun til folkeeje, med hits som Fugle (30 millioner streams), Lytter Ikk Til Dem, Inficeret, Ejer Det, Kvinder & Kanoner, Farlig Tiger. – I alt +80 millioner streams.

Det blev til utallige nomineringer ved både DMA, Zulu Awards, DJ Awards & Gaffa Priser, og deltagelsen i TV2s “Toppen af Poppen” I 2016 viste alsidigheden og appel til det brede publikum.

Efterfølgende kom singlerne Dem Vi Var, Geronimo & Hus med Specktors som alle blev store radiohits.

De seneste år er Djämes Braun blevet et fænomen på bl.a.  TikTok med millioner af streams på udgivelser der er gået viralt, og i februar 2025 udgav han sit nye album ‘Krystaller’ og markerer samtidig sit 10 års jubilæum for hans debut-ablum ‘Modgift’. Med features som Ude Af Kontrol, Jimilian, Kato, William Bry, Område 69 m.fl. blinker ‘Krystaller’ af en vital hyldest til følelsen af uovervindelighed og håb.

På de 13 år Djämes Braun har eksisteret, er det blevet til over 50 millioner views på YouTube, over 100 millioner streams på Spotify, samt 1 år konstant i Top-10 på hitlisterne. Alle kender Djämes Braun. Festgaranti.