MILA

Den 23-årige sanger og sangskriver MILA vil ramme musikbranchen lige midt i følelserne og rive op i, hvad det vil sige at være stærk. MILA bevæger sig i et power R&B univers, der rummer en soulet og moden vokal, beklædt med forførende harmonier.
MILA er lige del sensitiv og udadvendt og dette kan mærkes i musikken, som balancerer på følelsernes line af indre styrke og jordnær skrøbelighed. Hendes dragende væsen kommer især til syne på live scenen, hvor hun inviterer publikum ind i sin kraftfulde atmosfære. Med brændende passion vil hun skrive til folk, der har brug for styrke og giver plads til sig selv og sine følelser i processen.
MILA er en artist i stor fremdrift, som er klar til at indtage den danske musikscene med en sprød international lyd. Byd velkommen til et powerhouse af en kunstner;
MILA vandt årets live camp på Smukfest! Med sig fik hun følgende ord:
Her har vi virkelig at gøre med en artist, som har fundet sin helt egen lyd, og hendes optræden var helt i bund naturlig og ligetil. Planen for koncerten var lagt, og den blev fulgt til dørs. Alle momenter i koncerten var koordinerede, og man var som gæst 100% underholdt hele vejen igennem. Bandet var fantastisk velspillende og samarbejdede om en totaloplevelse. Alt spillede sammen, og den visuelle oplevelse sad lige i skabet. Når livemusik skal beskrives, kan det være svært, men her så vi på alle måder, hvad vi fik. RnB på dette niveau, som har potentiale langt ud over Danmarks grænser.